Sociale misforståelser

Der er de senere år blevet mere fokus på, at risikoadfærd ikke blot skyldes manglende viden, sociale problemer, dårlig opdragelse, aggressiv personlighed eller andre individuelle problemer. Risikoadfærd er også et socialt fænomen. 

Forskning har vist, at vi mennesker forsøger at leve op til det, vi tror er andres forventninger til os. Det har imidlertid vist sig, at forestillingerne om andres forventninger ofte er forkerte og har en tendens til at være forvrængede og præget af sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Mange tror, at andre mennesker er mere risikovillige, end de selv er, og forsøger at leve op til det – en tendens, der specielt er udbredt i de unge år, hvor kammerater og det sociale liv har stor betydning i de unges livsverden.

Skoler kan arbejde med de unges sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser i forhold til risikoadfærd som fx rygning og alkohol, og det har vist sig at kunne begrænse de unges misforståede forestillinger om andre og nedbringe de unges risikoadfærd. 

Hvis de unge tror, at de andre må mere, ryger mere, drikker mere, tager flere chancer osv., end de gør i virkeligheden, kan det få dem til at gøre ting, som de ikke har lyst til i en fejlagtig tro på, at de lever op til normerne

Fra Flamingoeffekten                                                                                                        

Social pejling er en forebyggelsesmetode til korrektion af sociale misforståelser med det formål at nedbringe eller fjerne et fiktivt forventningspres, som kan få mennesker til at handle i modstrid med deres egne ønsker og/eller overbevisning, og derigennem nedbringe risikoadfærd.

DKR har udviklet undervisningsmaterialet Alle de andre gør det, der anvender social pejling. Undervisningsmaterialet er et bud på, hvordan man på skolerne kan arbejde med at korrigere de unges overdrevne forestillinger om andre unges risikoadfærd og dermed tidligt kan forebygge forekomsten af risikoadfærd. Materialet understøtter samtidig trivsel og fællesskab i klassen. 

Undervisningsmaterialet udgør et forløb, der består af en temadag i klassen, et efterfølgende forældremøde, samt opfølgning på forløbet. Det er vigtigt at tænke forældrene ind i arbejdet, da vi ved, at forældre har stor indflydelse på deres børns adfærd. Samtidig er det vigtigt, at der følges op på forløbet, så de unges erkendelser og gode hensigter fastholdes.

Underviseren

Der er udarbejdet en lærervejledning, som skal understøtte underviserens arbejde med forløbet. Formålet med lærervejledningen er dels at bidrage til, at underviseren opnår en fortrolighed med social pejling som forebyggelsesmetode og dels at være et brugbart værktøj, når forløbet skal afvikles.

DKR anbefaler, at forløbet afvikles af SSP-konsulenter, SSP-lærere eller AKT-lærere, der i forvejen har en god forståelse for arbejdet med unges trivsel og risikoadfærd. Læs flere anbefalinger i lærervejledningen.

Klassetrin

Undervisningsmaterialet anbefales til 7. klassetrin, men anbefales ikke til brug på 5. klassetrin.