Volden begynder som regel ikke med, at man bliver slået. For at komme volden til livs er det vigtigt, at du kan sætte grænser og tør tale om det, hvis dine grænser bliver overskredet.
Der er nogle advarselstegn, som kan være optakt til psykisk og fysisk vold:
Vær opmærksom, hvis din kæreste
- er jaloux og ikke vil have, du bruger tid på dine venner
- udspørger og udspionerer dig
- vil kontrollere dig og dit udseende
- giver ordrer og tager de fleste beslutninger
- ydmyger og nedgør dig
- giver dig selv skylden, hvis du bliver dårligt behandlet
- truer med at forlade dig, hvis du gør noget han eller hun ikke synes om.
Vær opmærksom, hvis du selv
- er bange for din kæreste og bekymret for, hvordan han/hun vil reagere
- skammer dig og prøver at undskylde kæresten.
Se mere om vold i kæresteforhold og hvor du kan få hjælp til at komme ud af et voldeligt forhold.
Kærestevold er alvorligt
Kærestevold kan give problemer som fx tristhed, søvnproblemer, hovedpine og selvskadende adfærd. Nogle unge får selvmordstanker. Det vigtigt at tale om det og få hjælp, hvis man er udsat for kærestevold.


