Måske skal I have fat jeres bestyrelse, ejer-/lejerforening eller kommunen, hvis I vil ændre forholdene. I kan arbejde for at
- der sættes god, behagelig, gerne varm belysning op på veje og stisystemer
- området holdes rent og ordentligt. Affald og hærværk sender et signal om, at ingen tager sig af området, og det øger risikoen for indbrud
- gøre det tydeligt, hvem der tager sig af området. Der skal helst ikke være et 'ingenmandsland', som ingen er ansvarlige for og som ikke bliver ordentligt vedligeholdt
- fjerne eller ændre vildtvoksende buskadser og høje stakitter, der skaber mørke og døde vinkler i rummet mellem bygningerne samt langs stier og veje. Et bedre ind- og udsyn giver større tryghed og færre skjulesteder og flugtveje for tyven
- gøre adgangsveje og parkeringsarealer synlige fra boligerne. Det vil skabe tryghed, nedbringe tyveri fra bilerne og gøre det sværere for tyven at begå kriminalitet uden at blive set.

