Pas på tyvene - de er nye i trafikken
- Luk tasken
- Dæk cykelkurven til
- Hold øje med cykelkurven ved lyskryds.

- Luk tasken
- Dæk cykelkurven til
- Hold øje med cykelkurven ved lyskryds.
Du skal først og fremmest sikre boligens døre og vinduer, hvis du vil holde tyven ude. Og så er det en god ide at snakke med naboen.
Du kan beskytte din bolig mod indbrud på forskellige måder. Sund fornuft kombineret med god sikring af døre og vinduer er den bedste måde at holde tyven ude på. Det er vigtigt, at du finder de svage punkter ved din bolig og sikrer dem først.
Du kan også gøre noget i samarbejde med dine nærmeste naboer eller med beboerne i hele dit boligområde. Sammen kan I gøre hele jeres område mere trygt og fri for indbrud.
Døre og vinduer skal være solide og forsvarligt lukkede og låst, når du forlader dit hjem. Samtidig kan du gøre din bolig svar at komme ind i for en tyv, ved at sikre døre og vinduer med gode låse.
|
Du kan også sætte låse på vinduer, der er særligt udsatte. Det kan fx være i kælderen og stueetagen. |
Et kraftigt trådnet på kældervinduerne kan holde tyven ude. Du kan også montere tremmer eller ruder af polycarbonat, som kan tåle kraftige slag. |
Det er en god idé at få det til at se ud som om, der er nogen hjemme, når du og din familie er væk. Tænd lyset i et par værelser, når du forlader hjemmet om aftenen og brug automatiske tænd /sluk-ure, når du er bortrejst. Lad evt. også en radio være tændt, når du er ude.
Lad ikke belysningen udendørs være tændt alene, fordi det er meget tydeligt, at huset er tomt, når der er mørkt indenfor.
Der må gerne være lidt uorden i haven, så det ser ud som om, der er nogen hjemme. Lad fx haveslangen eller trillebøren stå frit fremme.
Undgå at fortælle på internettet, telefonsvarer o.lign, at du er bortrejst.
Få hjælp fra din nabo mens du er væk. Naboen kan fx gå en runde om dit hus, fylde affald i din affaldspose, eller parkere sin bil foran dit hus. Læs mere om nabohjælp her.
Tyve går mest efter computere, fladskærme, tv-apparater og spillemaskiner. Dernæst efter smykker, kontanter, valuta og mærkevaretøj. Måske skal du sikre de mest værdifulde ting ekstra. Læs mere om Mærkning, værdibokse og alarmer.