Når man opdeler områderne i forskellige zoner, har det en betydning for, hvordan beboere og gæster opfatter områderne. Beboerne føler mere ansvar og personer udefra kan mærke, hvornår de træder ind på mere privat område.
Ejerskabsfølelsen styrkes, hvis borgerne er med til at bestemme områdets brug og identitet, hvor de har mulighed for det. Markante kendetegn som fx farver, kunst og forskel i byggestil, kan bidrage til, at beboerne føler et større tilhørsforhold.




