
- Vestegnens Politi Cup fortjener i den grad at vinde prisen. Politicuppen bidrager til, at de unge ser politiet som nogen, der ikke ’kun uddeler bøder’, og politiet kan nemmere forstå og tale med de unge. Ved at møde dem i øjenhøjde og vise dem, at der er et alternativ. På fodboldbanen er det hårdt mod hårdt. Men rundt om sporten skabes der venskaber og tillid. Det er en god investering, hvor der også er mulighed for at nedbryde fordomme - både den ene og den anden vej, sagde Erik Christensen, der overrakte prisen på Det Kriminalpræventive Råds konference om forebyggelse af ungdomskriminalitet. På konferencen deltager kommuner og politifolk fra hele landet.