Danskerne overvurderer kriminaliteten, men de fleste er ikke bekymrede

 08-02-2016

Langt de fleste danskere er ikke bekymrede for at blive udsat for kriminalitet, selv om de overvurderer omfanget. Det viser en ny undersøgelse om danskernes forestillinger om kriminalitet fra Det Kriminalpræventive Råd.

Danskerne tror, der sker mere kriminalitet, end der gør. Men det skaber overvejende ikke bekymring. Selv om vi overvurderer, hvor meget kriminalitet der bliver begået, er langt de fleste af os ikke bekymrede – hverken for os selv eller for vores nærmeste.

Det viser en ny undersøgelse af danskernes forestillinger om kriminalitet foretaget af Rambøll for Det Kriminalpræventive Råd (DKR). Den viser, at danskerne tror, der bliver begået mindst lige så meget vold, voldtægt, indbrud, ungdomskriminalitet, hæleri og hjemmerøveri i dag som for fem år siden. Men faktisk falder kriminaliteten generelt – og særligt ungdomskriminaliteten er på det laveste niveau i mange år. 

- Det viser noget om, hvor svært det er at have et realistisk billede af og forholde sig til kriminalitet. Men uafhængigt af omfanget af kriminalitet er vi ikke særligt bekymrede i Danmark, siger formand for DKR Henrik Dam.
Vores vurdering af egen risiko er dog mere realistisk end vurderingen af den samlede risiko på landsplan.

Danskernes robusthed for kriminalitet

Undersøgelsen er et første forsøg på at blive klogere på et svært emne, nemlig hvor ”robuste” danskerne er over for kriminalitet. Med undersøgelsen ses der bl.a. på sammenhængen mellem danskernes adfærd, bekymring, forestillinger og tidligere udsathed for kriminalitet.
 
Og ifølge undersøgelsen hænger vores adfærd til en vis grad sammen med vores forestillinger om kriminalitetens udvikling og vores bekymringer for at blive udsat for det. 
 
Når det gælder it-kriminalitet og vold, gør man for eksempel mere for at beskytte sig, hvis man tror, at kriminaliteten har været stigende inden for de seneste fem år og er bekymret for kriminalitet. Og hvis man for eksempel tidligere været udsat for indbrud eller vold, gør man også mere for at beskytte sig.

Danskerne er tolerante

Det er også blevet målt, hvor tolerante danskerne er over for tidligere kriminelle og andre udsatte grupper. Og overordnet set er danskerne ret tolerante. 

Langt de fleste – over 80 % - synes, at tidligere kriminelle skal have mulighed for at blive en del af samfundet igen. Når det bliver mere konkret, vil knap 2/3 ansætte en tidligere tyv, mens lidt under halvdelen vil ansætte en, der er dømt for vold.

- Det er velkendt, at det er lettere at være tolerant på samfundsniveau end i praksis. Men noget tyder faktisk på, at vi er mere tolerante, end vi i hverdagen har indtryk af. Der er altså en vilje i samfundet – og hatten af for det, siger Henrik Dam.

Dem, der vurderer kriminaliteten højt, er også mindre tolerante over for tidligere kriminelle.

Udpluk fra undersøgelsen

  • Danskerne er generelt ikke bevidste om det fald i mange kriminalitetstyper, der har været de seneste fem år.
  • Men de fleste danskere er ikke bekymrede for, at de selv eller deres nærmeste udsættes for kriminalitet i hverdagen.
  • Nogle befolkningsgrupper er dog lidt mere be¬kymrede end andre, fx er kvinder lidt mere bekymrede for at blive udsat for personfarlig kriminalitet end mænd.
  • Danskerne er mest bekymrede for it-kriminalitet og vurderer risikoen for det som størst sammenlignet med de øvrige kriminalitetsformer, som undersøgelsen har belyst.
  • Vores adfærd hænger til en vis grad sammen med vores forestillinger om kriminalitetens udvikling og vores bekymringer for at blive udsat for det.
  • Over 80 % synes, at tidligere kriminelle skal have mulighed for at blive en del af samfundet igen, knap 2/3 ville ansætte en tidligere tyv, og lidt under halvdelen ville ansætte en, der er dømt for vold.
  • I forhold til tolerance over for udsatte grupper er der også spurgt til, hvem vi ikke ønsker at have som naboer. 60 % ønsker ikke at have misbrugere/alkoholikere som naboer, 45 % ønsker ikke psykisk syge som naboer, mens under 20 % ikke ønsker at bo ved siden af børnerige familier.

Om undersøgelsen

  • Rambøll har gennemført undersøgelsen for DKR fra maj til november 2015.
  • Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført med en stikprøve, der er sammensat repræsentativt fordelt på køn, alder, geografi, uddannelse.
  • Stikprøven består af 1.515 danskere i alderen 18-70 år, der har besvaret spørgeskemaet.
  • Der er en række metodiske forbehold, som fx selektionsbias ved udvælgelse af respondenter mm.